Per 2024 er der totalt realiseret årlige tidsgevinster ved brug af sundhedsteknologi i norske kommuner svarende til cirka 2,8 milliarder norske kroner (figur S3), ifølge en ny rapport udarbejdet af Oslo Economics på vegne af KS (Kommunernes Centralforbund). Velfærdsteknologi, og især digitalt tilsyn og elektronisk ordination af medicin, er de væsentlige årsager til tidsgevinsterne i kommunerne.
I rapporten har Oslo Economics kortlagt gevinsterne ved sundhedsteknologi i kommunerne og set på, hvordan stat og kommuner arbejder med at undersøge, indføre og finansiere ny teknologi. De vigtigste datakilder har været en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle landets kommuner med 125 respondenter samt en detaljeret gevinstkortlægning, hvor 18 kommuner fra hele landet har deltaget. 16 af de 18 kommuner i udvalget benytter digitalt tilsyn.
Gevinsterne i kommunerne kan være realiseret som reducerede omkostninger, øget adgang til eller bedre kvalitet i plejen, eller som øget medarbejdertilfredshed gennem mindre arbejdsbyrde for de ansatte i plejen. Kortlægningen viser, at cirka halvdelen af gevinsterne er realiseret som besparede omkostninger. Det fremgår også, at kommunerne i høj grad oplever, at gevinsterne realiseres som øget kvalitet i plejen, selvom det er meget svært for dem at estimere. Det understreges desuden, at usikkerheden i estimatet er betydelig.
Af de samlede tidsgevinster på 2,8 milliarder norske kroner årligt er velfærdsteknologi, og som nævnt primært digitalt tilsyn og elektronisk ordination af medicin, de væsentlige kilder til kommunernes tidsgevinster. Digitalt tilsyn er den løsning med de allerstørste gevinster i kortlægningen. Baseret på de estimerede gevinster i kommunerne i udvalget anslås digitalt tilsyn at føre til en samlet årlig besparelse på 1,1 milliarder norske kroner for norske kommuner (figur 3-5). I gennemsnit svarer det til 3,4 årsarbejde per kommune om året.
En enkel definition af digitalt tilsyn er «monitorering eller opfølgning af omsorgsmodtagere ved hjælp af teknologi og digitale løsninger». Det er i modsætning til fysisk tilsyn, hvor en person er til stede hos borgeren. I kortlægningen skelnes der ikke mellem digitalt tilsyn ved hjælp af kamerateknologi, sensorteknologi (som for eksempel RoomMate) eller en kombination af disse.
Rapporten viser, at gevinsterne ved digitalt tilsyn især ses på plejehjem og i hjemmeplejen: «Hovedgevinsten ved digitalt tilsyn er, at det muliggør hændelsesbaseret tilsyn fremfor rutinemæssige tilsyn. Det bidrager til at reducere antallet af tilsyn, som de ansatte i plejen skal gennemføre, og det kan derfor, i hvert fald teoretisk set, være muligt med en lavere bemanding, alt andet lige.»
Kommunerne rapporterer også, at digitalt tilsyn giver store kvalitetsgevinster ved øget tryghed og frihed for borgerne. Nogle kommuner angiver også, at løsningen giver øget tryghed for de ansatte. Det fremgår også i rapporten, at ansatte, der bruger digitalt tilsyn, i mindre grad behøver at forstyrre brugerne. Det forbedrer borgerens nattesøvn og skaber et bedre miljø på de plejehjem, hvor løsningen er taget i brug.
Ifølge prognoserne vil antallet af ældre i Norge stige kraftigt i den kommende tid, og i 2040 vil omkring 200.000 sandsynligvis være ramt af demens i landet. Samtidig vil vi allerede i 2035 mangle 28.000 sygeplejersker. Det, kombineret med en stram kommuneøkonomi, får rapporten til at konkludere, at kommunerne skal få et mere bevidst forhold til at realisere gevinsterne af sundhedsteknologi fremover. Netop for at sundhedsteknologi kan være en betydelig bidragsyder til at løse kommunernes udfordringer.
«Sundhedsteknologi kan, når den implementeres på den rette måde, være et bidrag til at løse disse udfordringer. Vores kortlægning viser, at enkelte kommuner er kommet langt med at realisere gevinster, især fra digitalt tilsyn og elektronisk ordination af medicin. Hvis alle andre kommuner indfører sundhedsteknologi i samme omfang, og med samme gevinstrealisering som de kommuner, der har haft størst succes, vil det udløse betydeligt højere gevinster end den nuværende situation», står der i rapporten.
Helt konkret fremhæver rapporten, at der er potentiale for øgede gevinster, når flere afdelinger tager teknologien i brug, når personalet benytter løsningen oftere, eller når forbedringerne i hvert tilfælde øges, for eksempel ved at de ansatte bruger mindre tid end tidligere. Derudover kan teknologi skabe gevinster ved, at tidligere arbejdsprocesser bliver overflødige, for eksempel når processer automatiseres.
Figuren ovenfor (3-14) viser, at gevinsterne ved implementering af digitalt tilsyn i gennemsnit er fem gange højere, hvis kommunerne indfører teknologien med samme gevinstrealisering som de kommuner, der har haft størst succes.
Læs mere: 7 råd til, hvordan danske kommuner kan få succes med velfærdsteknologi
Rapporten estimerer, at øget udrulning af velfærdsteknologi, som inkluderer blandt andet digitalt tilsyn, digital hjemmeopfølgning, elektronisk ordination af medicin, lokalitetsteknologi og elektroniske dørlåse, kan øge kommunernes gevinster fra 2,673 milliarder norske kroner per år til 4,010 milliarder.
«Dette resultat er sandsynligvis en del undervurderet, da kommunerne i udvalget i højere grad har taget løsningerne i brug sammenlignet med gennemsnitskommunen i Norge. På nationalt niveau er der flere kommuner, der potentielt kan implementere velfærdsteknologi, hvilket betyder, at den potentielle gevinst ved udrulning kan være større end dette estimat», står der i rapporten.
Ifølge rapporten vil implementering og brug af best practice inden for velfærdsteknologi medføre en betydelig gevinststigning, estimeret til en samlet potentiel fremtidig gevinst på hele 11 milliarder norske kroner (figur 3-16).
«Selvom der er stor usikkerhed knyttet til dette tal, peger resultaterne alligevel på et vigtigt punkt: det er ikke nok blot at tage løsningerne i brug. Det er helt afgørende, at man anvender velfærdsteknologi på de rette og gode måder og arbejder målrettet for at opnå de potentielle gevinster, løsningerne kan give», påpeges det i rapporten.